Har du mere end 20 medarbejdere? Lad os tage en snak om, hvad Salary kan gøre for dig.
årsafslutning 2022

5 gode råd til at afslutte året og komme godt fra start i det nye

Årets afslutning nærmer sig med hastige skridt, og det betyder at det er tid til at få afsluttet det gamle lønår. Men det betyder også at det tid til kigge ind i det nye år, så I kommer godt fra start og kan byde 2023 velkommen, på den bedst tænkelige måde.

Vi har derfor samlet 5 gode råd til at få jer sikkert igennem årsskiftet og klar til et nyt lønår. Læs med herunder, så er I godt klædt på.

Prøv Salary gratis

 

#1 Er der ubrugte feriedage?

Husk at slå ferieoverførsel til, hvis I har medarbejdere, der skal have overflyttet ubrugte feriedage til næste ferieår.

Som udgangspunkt, udløber ferie automatisk i Salary ved årsskiftet. Medarbejdere og virksomheder kan dog indgå en skriftlig aftale om, at ikke-afholdte feriedage overføres til næste ferieår. Hvis I ønsker at slå automatisk overførsel af feriedage til næste ferieår til,, gøres dette under Virksomhed > Ferieindstillinger. Se hele guiden til automatisk overførsel af ferie.

 

#2 Skal der indbetales ekstra til pensionen?

Hvis I indbetaler pension på vegne af jeres medarbejdere, så er det i december ekstra vigtigt at lønnen godkendes inden deadline, ellers kommer pensionsindbetalingerne nemlig ikke med i indkomståret 2022 for medarbejderne.

Det betyder, hvis dine medarbejdere ønsker at indbetale ekstra til deres pensionsopsparing og dermed få gavn af fradraget for skatteåret 2022, skal dette ske senest d. 30. december. Da ændringerne sker fra arbejdsgivers side via medarbejderens løn, kan det være en god ide at gøre jeres medarbejdere opmærksomme på dette i god tid. Så er I sikre på at den ekstra pension når at komme med, inden årets afslutning. Se hvordan I redigerer pension i Salary.

I år er pension heldigvis blevet endnu nemmere, med vores stærke integration til pensionsselskabet Grandhood. Nu kan dit lønsystem og pensionssystem nemlig snakke sammen, og det betyder at du slipper for dobbeltarbejdet ved at oprette og rette medarbejdere i to systemer. Læs mere om Grandhood integrationen.

Prøv Salary gratis

 

#3 Har I kørsel der skal indberettes for 2022?

Mangler I at registrere kørsel for 2022? Så husk at registrere det i december. Venter I til januar, så regnes det nemlig med i 2023.

Kørsel kan registreres på to forskellige måder i Salary. Ved den ene måde anvendes en ekstern kørebog eller en app til at holde styr på dokumentationen til SKAT. På denne måde skal man ”kun” indberette det samlede antal kilometer under ’Medarbejder’ > ’Kørselsregnskab eller ’Registrering’ > ’Kørselsregnskab’. Hvis man har kilometer fra tidligere på året til gode, kan disse også indberettes i december, så længe man har dokumentation til SKAT andetsteds. Her kan du f.eks. anvende integrationen med Mileage Book, som hjælper med at registrere og administrere af kørselsregnskaber.

Hvis I ikke anvender en ekstern kørebog eller app, skal I skifte til detaljeret registrering i Salary, hvor man ved registrering af kørsel, udfylder den nødvendige dokumentation til SKAT. Det gør man ved at slå detaljeret registrering til under Kørselsregnskab på medarbejderen. Vær opmærksom på at denne mulighed kun er synlig, når der er registreret 0 km.

Læs den fulde guide til kørselsregistrering her.

 

#4 Har I styr på den lovpligtige arbejdsskadeforsikring?

Er jeres virksomhed vokset, eller har I sagt farvel til ansatte i løbet af året? Så er det ikke nogen dum ide at tage et kig på jeres lovpligtige arbejdsskadeforsikring, både for at sikre at alle er dækket korrekt, men også for at undgå at betale forsikring for medarbejdere, som ikke længere er aktive i virksomheden.
Som kunde hos Salary har du mulighed for at synkronisere dit lønsystem med arbejdsskadeforsikring hos Codan – helt automatisk. Så betaler du aldrig for meget i forsikring, og er korrekt forsikret, hvis en arbejdsskade skulle opstå.

Er du allerede kunde i Codan kan du aktivere denne service direkte i Salary. Du sætter integrationen op i Salary under Virksomhed > Forsikring. Her kan du også bestille et tilbud på arbejdsskadeforsikring hos Codan. Læs mere om Codan integrationen.

Prøv Salary gratis

 

#5 Tid til afstemning til eIndkomst?

Når I godkender lønkørsler i Salary, indberetter systemet automatisk al den data, som ligger til grund for lønsedlerne til eIndkomst. For at afslutte lønåret er det dog en god ide at kontrollere og afstemme virksomhedens data, som findes i eIndkomst. Dette anbefales for at sikre at virksomhedens data er korrekt og giver jer muligheden for at fange eventuelle fejl, som kan have opstået igennem året.

I Salary kan du eksportere en rapport under Virksomhed > Rapporter > vælg eIndkomstrapport, for at få afstemt din data op imod eIndkomst. Bliv klogere på eIndkomst og hvordan du indberetter automatisk.

 

Vi håber at du nu føler dig godt klædt på til årsskiftet og er klar til at byde et nyt lønår velkommen. Ellers sidder vores kompetente support som altid klar til at hjælpe dig.

Prøv Salary gratis