Mange virksomheder har en afspadseringsordning, hvor der føres regnskab over medarbejdernes overarbejde. Det betyder at medarbejderen, alt efter aftale med arbejdsgiveren, kan afspadsere (holde fri med løn) de timer personen har arbejdet over.
Der er mange typer af disse ordninger, og ofte er reglerne dikteret af en overenskomst, fx hvorvidt overarbejdstimer kan udbetales i form af overbetaling.
Nogle bruger software til at holde styr på medarbejdernes timekonto for overarbejde, men mange bruger fortsat excel-ark og manuelle processer, hvor medarbejderne skal sende en oversigt over deres overarbejde til den nærmeste leder. Efter godkendelse videresendes dette til lønadministratoren, som opdaterer balancen over eventuelle timer der kan afspadseres eller udbetales. Det er tit en besværlig og tidskrævende proces, hvor medarbejderne skal rykkes for deres tal hver eneste måned.
Lad lønsystemet klare arbejdet
Med Salary kan du lade lønsystemet klare arbejdet med at holde styr på de ansattes overarbejde og afspadserede timer, så du slipper for excel-ark og email godkendelser. Det er nemt for medarbejderne, og dejlig nemt for dig der laver løn.
Prøv Salary gratis
Det fungerer sådan her:
Først skal du slå flekstid og afspadsering til. Det gør du under Virksomhed>Avanceret og så under ferie og fravær.
Herefter skal du tilføje Afspadsering eller Flekstid på de medarbejdere, der skal med på ordningen.
Du skal vælge Afspadsering hvis timerne har en værdi (hvis de skal kunne udbetales), og derefter indtaste værdien/afspadsering satsen.
Ønsker du udelukkende regnskab over timerne, og at de ikke skal kunne udbetales, så kan du vælge timebanken Flekstid.
Nu har medarbejderne mulighed for selv at registrere deres optjente eller brugte afspadsering via Salary app’en. Her vælger de datoen samt antal timer, og hvorvidt det er timer de optjener til afspadsering eller afspadsering de har afholdt.
Herefter ligger registreringen til godkendelse i Salary, sammen med alle øvrige registreringer. Når registreringen er godkendt, opdateres timebanken, og medarbejderen kan se saldoen på sin lønseddel.
Prøv Salary gratis
Udbetaling af afspadsering
Skal medarbejderen have deres afspadsering udbetalt, opretter du blot en bonus på medarbejderen, og vælger Afspadsering.
Både registrering, godkendelse, beregning, og udbetaling af afspadsering håndteres enkelt i Salary, og hverdagen bliver nemmere for jeres medarbejdere, afdelingsledere, og lønadministrator.
Prøv Salary gratis