Som iværksætter eller selvstændig er der flere regler for udbetaling af løn – også når du skal udbetale løn til dig selv.
I denne guide gennemgår vi:
- Hvordan du udbetaler løn til dig selv som iværksætter i de tre mest udbredte virksomhedsformer.
- Særlige hensyn og regler, når du udbetaler løn eller udbytte til dig selv.
- Hvordan du som virksomhed nemt kan indberette løn til SKAT.
Udbetaling af løn til sig selv – i et ApS, enkeltmandsvirksomhed eller via et holdingselskab
Udbetaling af løn – uanset om du skal lønne dig selv eller en anden – afhænger af din virksomhedsform.
De tre mest udbredte virksomhedsformer er anpartsselskaber (ApS), enkeltmandsvirksomheder og holdingselskaber. I dette afsnit gennemgår vi udbetaling af løn til sig selv i en ApS, en enkeltmandsvirksomhed og via et holdingselskab.
Anpartsselskab (ApS)
Når du ejer et selskab, såsom et ApS, bliver du og dit selskab betragtet som to selvstændige juridiske enheder. Det betyder, at du ikke bare må trække penge ud af selskabet fra måned til måned.
Du skal i stedet beslutte om, du vil have udbetalt løn som direktør eller udbytte.
Udbetaling af løn til sig selv i et ApS
Alle anpartsselskaber skal have en direktør.
I de fleste tilfælde vil ejeren af selskabet også være direktøren. Direktører behøver dog ikke nødvendigvis at få udbetalt løn. Men hvis du er iværksætter, eller hvis selskabet er din primære beskæftigelse, har du som regel brug for en månedlig løn.
I et ApS er alle i udgangspunktet lønmodtagere – også direktøren.
Det betyder, at du skal:
- Registrere dit selskab som arbejdsgiver på Virk.dk.
- Udarbejde og underskrive en direktør- og/eller ansættelseskontrakt for dig selv.
- Udarbejde en månedlig lønseddel til dig selv.
- Indberette løn til SKAT, så de kan sikre, at du som lønmodtager bliver korrekt beskattet.
Hvis du en måned beslutter dig for ikke at udbetale løn til dig selv, skal du indberette det til SKAT. Dette kaldes en nulindberetning.
Nulindberetninger giver især mening, hvis selskabets opgaver er sæsonbaseret, eller hvis du driver flere virksomheder på samme tid – og du eksklusivt har arbejdet på et projekt frem for et andet i en måned.
På grund af de ovenstående regler giver det rigtig god mening for ApS virksomheder at bruge et smart lønsystem.
Med Salary får du et lønsystem, med:
-
- Automatisk løn og indbetaling til SKAT, ATP, feriekonto, pension
- Automatisk bogføring i førende regnskabsprogrammer
- Medarbejder-app til udlæg, tidsregistrering og kørsel
- Gratis 0-indberetning
- Lynhurtig support
Udbetaling af udbytte
Du kan også vælge at få udbetalt udbyttet for dit selskab.
Udbytte udbetales én gang om året – eller ved en ekstraordinær generalforsamling, hvor flertallet af aktiehavere har vedtaget den beslutning.
Du kan kun få del i udbyttet, hvis virksomheden har et forsvarligt overskud ifølge selskabets årsregnskab. Det vil sige, at selskabet er i stand til at køre rundt, selvom de penge udbetales.
Beslutningen om at udbetale det ordinære udbytte skal bekræftes til en generalforsamling. Hvis selskabet havde underskud sidste år, skal det først dækkes, før man kan begynde at udbetale udbytte.
Når en virksomhed udbetaler udbytte, skal der betales udbytteskat. Den ligger på omkring 27%. Du kan læse mere om udbytte og udbyttebeskatning på Billy.dk.
Udbetaling af løn via enkeltmandsvirksomhed
Hvis du har en enkeltmandsvirksomhed, kan du i princippet betragte årets samlede overskud som din løn. Det er, fordi selskabet ikke er en selvstændig juridisk enhed, der er adskilt fra din personlige økonomi.
Du kan kun udbetale løn til dig selv, hvis din virksomhed har et overskud. Derfor er det vigtigt, at du løbende udarbejder et overblik over din virksomheds indtægter og udgifter. For på den måde kan du fra måned til måned beregne det forventede overskud.
Beskatningsprocenten på din løn er den samme, som hvis du var almindelig ansat. Du står dog selv for at tilbageholde A-skat fra din løn og betale selskabsskat af det resterende overskud.
Hvis din enkeltmandsvirksomhed tjener for mere end 50.000 kr. om året, skal du også betale moms. Inden du rammer 50.000 kr. i omsætning, skal du desuden huske at momsregistrere din virksomhed.
Hvis du driver en enkeltmandsvirksomhed, giver det ofte ikke mening at have et lønsystem, medmindre du har ansatte udover dig selv.
Prøv Salary gratis
Udbetaling af løn via holdingselskab
Mange iværksættere opretter et holdingselskab, når de først går i gang.
Når du skal trække penge ud af et holdingselskab – såsom hvis du bruger et holdingselskab til at udbetale løn til dig hver måned – gælder de samme regler som ved almindelig ansættelse. Det betyder, at du bliver personbeskattet af den løn, du modtager.
Udbetaling af løn til sig selv med Salary
Hvis du ikke har lyst til selv at stå for indberetning af A-skat, ATP, udbytteskat, selskabsskat, beregning af overskud m.v., kan du også lade Salary håndtere det for dig.
Salary er et brugervenligt lønsystem, der let kan integreres med NETS og de fleste danske økonomi- og regnskabssystemer, heriblandt Billy, Dinero, E-conomic og Uniconta.
Fandt du dit svar?
Vi har masser af viden, inspiration, og gode råd til selvstændige vi gerne vil dele med dig. Skriv dig op til at modtage vores bedste indhold hver måned her