Da Corona-krisen satte gang i den største omlægning af arbejdslivet siden anden verdenskrig, var det ikke kun den digitale transformation, der blev accelereret. Tendenser der var begyndt at pible frem inden krisen, er pludselig ved at være en del af vores hverdag – og det kræver en omstillingsparathed, som de danske virksomheder heldigvis har vist sig at mestre i denne svære tid. En af de vigtige tendenser handler om medarbejderen, der netop nu er i færd med at finde sig til rette i et mere og mere fleksibelt arbejdsmarked – og arbejdsliv. Og eftersom medarbejderen driver værket for vores kunder, driver de også værket for Salary. Derfor vil jeg i denne artikel undersøge, hvorfor medarbejderen skal i fokus nu og i fremtiden, og hvad Salary gør, for at sikre dette fokus.
Prøv Salary gratis
Kravet om fleksibilitet
Jeg har før skrevet om det digitale tigerspring under Corona lockdown, og hvordan det var den fleksible virksomhed og den fleksible medarbejder, der kom ud på den anden side med skindet på næsen. Det bliver ikke mindre relevant i fremtiden. Før Coronakrisen var Gig-økonomien f.eks. i højere grad et tilvalg for dem, der prioriterede friheden, der følger med freelance- eller projektansættelser, men fremover bliver valget måske truffet for dem – og virksomheden.
Gig-economy
”Gig” er en reference til musik– eller underholdningsbranchen, hvor ”gigs” er små spillejobs af en enkelt dag eller længere varighed. The Gig-economy beskriver således en voksende tendens på arbejdsmarkedet, hvor flere og flere bliver freelancere eller projektansatte, hopper fra projekt til projekt og hele tiden leder efter den næste ”gig”.
I takt med, at virksomheden i endnu højere grad skal excellere på alle tangenter for at overleve, og kunne skalere medarbejderstaben hurtigt op og ned i de kommende krisetider, vil Gig-økonomien fortsat vokse, og der bliver rift om de bedste medarbejdere og freelancere. De yngre generationer vil i endnu højere grad prioritere frihed, kontrol og fleksibilitet over sikkerheden ved et fast 9-17 job, og arbejde er ikke længere noget man får, men noget man tager. Konkurrencen spidser til over hele linjen. Vi skal have fat i de dygtigste kompetencer, og alle kneb gælder.
Intet af ovenstående er overraskende. Det er bare gået hurtigere end forventet, og det kan være svært at følge med, hvis man har et mindre agilt og mere komplekst udgangspunkt. Vi har før skrevet om, at det traditionelle lønsystem fejlagtigt har fokuseret på virksomhedsdrevne løsninger, selvom ovenstående tendens og den skærpede konkurrence om den bedste arbejdskraft kalder på medarbejderdrevne løsninger inden for virksomhedens rammer – nu og her.
Salary har f.eks. haft medarbejderen i fokus fra dag et, eftersom vores lønsystem er udviklet i tæt dialog med vores kunder, og vi altid har sat en ære i at forstå deres behov. Lytter man til vores kunder, er man ikke i tvivl: Der har altid været et stort behov for at kunne lokke de mest skarpe og attraktive specialister og medarbejdere til. Den viden har blandt andet været med til at give os et forspring, og derfor har vi efterhånden et godt billede af, hvad fremtidens medarbejder vil kræve af virksomheden.
Prøv Salary gratis
Kravet om kontrol
Det er klart, at den yngre generation under alle omstændigheder vil have større forventning til de digitale løsninger i virksomheden på tværs af alle funktioner i organisationen. Der skal være plads til specifikke behov, f.eks. inden for løn, og alt skal kunne styres fra mobilen. Vi ser det som en positiv udvikling. Det fjerner en stor del af administrationen fra arbejdsgiveren, og giver medarbejderen mere kontrol. Og kontrol er et andet vigtigt nøgleord.
Det er ikke kun arbejdsmarkedet, der er blevet mere “on-demand”, men som beskrevet tidligere i artiklen, også medarbejderen. Det hele hænger sammen. F.eks. er traditionelle lønsystemer bundet af lønningsdagen. En spritny undersøgelse viser, at hele 75% af britiske 18-24-årige finder det mere sandsynligt at blive i et job med fleksibel lønudbetaling. * Fremtidens medarbejder vil altså i højere grad forvente at kunne styre sine egne penge. Fleksibel lønudbetaling og mulighed for investeringer kan derfor sagtens blive et krav når vi går ind i en mere medarbejderdreven fremtid. Og det behøver ikke være kompliceret at opfylde medarbejderens krav om kontrol. Det kan både være enkelt og befriende.
Kravet om enkelthed
For at tilfredsstille fremtidens medarbejder skal store dele af arbejdsformen, herunder administrationen, sættes fri. Medarbejderen skal have fleksibilitet og kontrol over sit arbejdsliv, og det skal være gnidningsfrit, brugervenligt og enkelt. Vi forventer det samme af vores lønsystem, som enhver anden digital ydelse i vores hverdag. Det skal være automatiseret, intuitivt og forbundet med resten af virksomhedens systemer. Vi skal levere værdi på tværs af administrationen, og give medarbejderen den fleksibilitet, kontrol og frihed, der kræves.
Det er derfor Salary bestræber sig på at være enkelt for alle. Enkelt for iværksætteren, virksomheden, bogholderen, revisoren, håndværkeren, frisøren, fitnesscentret, restauranten – og ikke mindst for den almene medarbejder. Uanset om denne er fastansat, projektansat eller freelancer. Hos Salary får medarbejderen f.eks. lønsedler, der er til at forstå og en medarbejder-app, der gør tidsregistrering, udlæg, fravær og kørsel overskueligt og nemt. Det lokker de dygtigste folk til, og giver glade medarbejdere, som skaber glade kunder – og det er jo dét, det hele handler om.
Prøv Salary gratis