Den store guide | Kørselsgodtgørelse som selvstændig

Er du selvstændig og bruger din egen bil til arbejdsrelateret kørsel. Så bruger du din bil til såkaldt ‘erhvervsmæssig kørsel’, og det betyder, at du kan få skattefri kørselsgodtgørelse. I denne guide forklarer vi hvordan ordningen fungerer. 

 

Hvad er erhvervsmæssig kørsel?

Som det første er det selvfølgelig vigtigt at forstå, hvilken slags kørsel der karakteriseres som ‘erhvervsmæssig’. Og det er grundlæggende tre typer kørsel:

  • Den kørsel der sker mellem arbejdspladser for samme arbejdsgiver i egen bil. Her skal du vide, at hvis din arbejdsplads er i din private bolig vil kørsel fra din bolig ikke være erhvervsmæssig kørsel.
  • Den kørsel der sker mellem dit hjem (din bopæl) og din arbejdsplads i højst 60 dage indenfor de sidste 12 mdr. (‘60-dages reglen’). Under visse betingelser kan du også få skattefri kørselsgodtgørelse for mere end 60 dage, hvis du arbejder flere steder.
  • Den kørsel der sker inden for samme arbejdsplads i egen bil.

Hvad er kørselsgodtgørelse?

Helt grundlæggende betyder kørselsgodtgørelse, at du kan få dækket nogle af dine udgifter forbundet med at transportere dig til og fra arbejde.

Reglerne gælder for medarbejdere i mange forskellige sammenhænge:

  • Lønmodtagere kan bruge deres kørselsfradrag (befordringsfradrag), hvis de har mere end 24 kilometer til og fra arbejde (12 kilometer hver vej). Det kan eksempelvis være personer, der pendler hver dag med tog.
  • Hvis du er lønmodtager og bruger din egen bil til erhvervsmæssig kørsel, kan du få udbetalt en skattefri kørselsgodtgørelse, alt efter hvor meget du kører (se taksterne i 2020 nedenfor). Hvis der anvendes for høje satser, vil kørselsgodtgørelsen blive skattepligtig. Du skal føre et kørselsregnskab for at få den skattefrie kørselsgodtgørelse.
  • Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, kan du fratrække kørselsgodtgørelsen i virksomhedsordningen og få udbetalt kørselsgodtgørelsen skattefrit. Det er dog et krav, at bilen ikke indgår i virksomhedsordningen. Du skal også i så fald føre et kørselsregnskab.

I alle tilfælde kan udgifterne eksempelvis være til brændstof, forsikring, vedligeholdelse og så videre.

I denne artikel går vi i dybden med kørselsgodtgørelse for selvstændige. Så hvis du er nysgerrig på reglerne for befordringsfradrag så læs mere her.

Hvad skal et kørselsregnskab indeholde?

Det er dit ansvar at udfylde dit eget kørselsregnskab og sende det til godkendelse hos SKAT.

Hvis du bruger Salary som lønsystem, kan du nemt og bekvemt udfylde dit kørselsregnskab direkte i Salary.

Prøv Salary gratis

Det er nemt at komme i gang med Salary, der er gratis for små virksomheder med op til tre medarbejdere. Prøv Salary med det samme her

Et kørselsregnskab skal indeholde:

 

    • Modtagerens navn, adresse og CPR nr.
    • Kørslens erhvervsmæssige formål
    • Kørslens start og slut tidspunkt
    • Kørslens mål med eventuelle delmål (adresser)
    • De anvendte satser
    • En beregning af kørselsgodtgørelsen

Kørselsregnskabet er vigtigt. 

For godtgørelsen skal udregnes efter det faktiske antal kilometer, der er blevet kørt. Hvis medarbejderen får et fast beløb i godtgørelse – uafhængigt af den faktiske kørsel – er beløbet skattepligtigt som almindelig løn.

Hvordan indberetter jeg min kørselsgodtgørelse som selvstændig?

Hvis du bruger Salary som lønsystem, er det nemt og bekvemt.

For Salary vil helt automatisk indberette din kørselsgodtgørelse, hvis du er selvstændig. Og husk – Salary er helt gratis for små virksomheder med op til tre medarbejdere. 

Hvis du selv skal i gang med at indberette, skal du gøre det i SKATs eIndkomst system.

Det udbetalte beløb skal du indberette i felt 48 og tilføje indtægtsart 0109. 

Hvis du har udbetalt kørselsgodtgørelsen sammen med honorarer, skal du bruge felt 36 eller 38.

Hvad er taksterne for kørselsgodtgørelse i 2020?

I 2020 er taksterne for kørselsgodtgørelse faldet en lille smule i forhold til 2019. 

Sådan er taksterne i 2020:

SKAT oplyser, at der primært er tre grunde til, at satserne er faldet en smule:

  • Benzinpriserne forventes at blive lavere i 2020 end i 2019.
  • Bilerne kører fortsat længere på literen.
  • Der er sket et fald i udgifterne til bilforsikringer.

Husk at grænsen på 20.000 km/året gælder pr. arbejdsgiver.

60 dages reglen – hvad betyder den?

Som tidligere nævnt kan en medarbejder få skattefri kørselsgodtgørelse af sin arbejdsgiver for 60 dages kørsel mellem sit hjem og en arbejdsplads inden for en forudgående periode på 12 måneder.

Det er vigtigt her at huske, at al kørsel mellem arbejdspladser er erhvervsmæssig og udløser skattefri kørselsgodtgørelse.

60-dages reglen er rullende indenfor de sidste 12 måneder. Det betyder, at kørsel, der ligger mere end 12 måneder tilbage i tiden, ikke bliver talt med.

Her er et klassisk eksempel, der kan gøre det lettere for dig at forstå reglerne:

Peter har én arbejdsgiver og hver morgen kører han fra sit hjem til hovedkontoret. 

Hver dag kører han dog videre fra hovedkontoret og besøger virksomhedens andet kontor i en anden bydel. Sådan arbejder han i 70 dage. Det betyder, at Peter:

  • Altid får skattefri kørselsgodtgørelse for kørslen mellem arbejdspladserne. For denne type kørsel er altid erhvervsmæssig.
  • De første 60 dage får skattefri godtgørelse for kørslen mellem sit hjem og hovedkontoret. Det skyldes, at denne kørsel er omfattet af 60-dages reglen.

På SKATs hjemmeside kan du se flere eksempler på 60-dages reglen.

Kørselsgodtgørelse og kørselsfradrag

Mange benytter sig naturligvis af deres kørselsfradrag, hvis de pendler langt til og fra arbejde. Men du skal være opmærksom på, at du ikke både kan få kørselsgodtgørelse og kørselsfradrag.

Du kan kun modtage én af delene. 

 

Fandt du dit svar?

Vi har masser af viden, inspiration, og gode råd til selvstændige vi gerne vil dele med dig. Skriv dig op til at modtage vores bedste indhold hver måned her