Lyt med, når vi hylder de danske MicroHeroes
I MicroHeroes giver vi mikrofonen videre til hverdagens helte hos små- og mellemstore virksomheder i Danmark.
Vi deler deres historier, erfaringer, og gode råd til at skabe en mere enkel hverdag med bedre styr på løn, HR, og administration.
Du får også masser af konkrete tips fra holdet hos Salary, til hvordan du sparer tid, slipper for tastearbejde, og får bedre overblik i din virksomheds administration.
#1: Sådan tiltrækker og fastholder du de gode medarbejdere
I denne episode stiller vi skarpt på et aktuelt problem for mange små- og mellemstore virksomheder – nemlig manglen på arbejdskraft og til at hjælpe os har vi inviteret Julie Kirstine Strange med i studiet.
Julie er CEO & Partner hos Master Danmark, og rådgiver virksomheder om deres rekrutteringsstrategi.
#2: Snyder du dig selv for kørselsgodtgørelse?
Vi forklarer reglerne og hvordan du og dine ansatte kan få fordel af den skattefrie kørselsgodtgørelse, og ikke mindst hvordan du gør det nemt at håndtere kørsel uden en masse tastearbejde og tidskrævende administration.
Med os har vi Simon Vindfeld fra Mileage Book. Mileage Book er én af Salarys integrationspartnere, og Simon ved rigtig meget om kørselshåndtering.
#3: 7 konkrete råd til færre fejl i lønnen
I denne episode taler vi om noget alle virksomhedsejere og lønansvarlige frygter – nemlig fejl i lønen. Du kan have den lækreste frokostordning, den fedeste fredagsbar, masser af fleksibilitet på arbejdspladsen, men har du ikke styr på lønnen, så får du hurtigt problemer med dine ansatte.
Vi har derfor inviteret Kathrine Rosenlund Nielsen, ansvarlig for kundesupporten her hos Salary, med i studiet for at dele vores bedste råd til at hjælpe dig, med at undgå fejl i lønnen.
#4: Fra feriekaos til overblik og overskud
Lyt med til en snak om ét af de emner der virkelig kan skabe frustration for både arbejdsgiver og ansatte… ferieregnskabet. Ferie kan nemt drille, og derfor er vi glade for at have en sand MicroHero med i studiet, til at dele sine erfaringer om kampen med at få styr på ferien i sin virksomhed.
Med os har vi nemlig René Høvinghof, Direktør og Ejer af Astina.dk, som endelig har vundet kampen og er gået feriekaos til overblik og overskud.
#5: Fra 20 til 140 ansatte på ét år
Danske Clerk.io er på en vild vækstrejse, men hvad der er endnu vildere er, hvordan de er lykkedes med at skalere fra 20 til 140 medarbejdere, uden at udvide deres økonomiafdeling.
Lyt med når CEO Mikkel Novod deler hemmeligheden bag deres setup og hvordan de har bygget et stærkt digitalt fundament, der har gjort dem i stand til at styre virksomheden agilt og uden friktion for hverken medarbejdere eller kunder.
#6: Lever din virksomhed op til den nye bogføringslov?
Du har måske hørt at der er kommer en ny bogføringslov, men hvad går den egentlig ud på og er det noget du skal bekymre dig om i din virksomhed?
Alessandro Justesen Leoni, administrerende direktør i Billy Regnskabsprogram, er med i studiet for at gøre os klogere på, hvordan din virksomhed lever op til den nye bogføringslov. Hvis du vil vide mere, så kan vi anbefale Billys dybdegående artikel om emnet.
#7: Sådan afsætter du ledige vagter og tiltrækker personale med fleksibel løn
Manglen på arbejdskraft er fortsat en udfordring for mange, men hvad kan man gøre for at stå stærkere i kampen om arbejdskraft? I denne episode skal vi derfor snakke om hvordan fleksibel løn kan bruges til at tiltrække medarbejdere og afsætte ledige vagter.
Med os har vi Frederik Møller og Kathrine Møller, fra Tjenerskolen, til at fortælle om hvordan de med fokus på fleksibiliteten har positioneret virksomheden stærkere på arbejdsmarkedet, blandt andet med brugen af Swipe.
#8: Er du blandt de pensionsløse iværksættere?
Vidste du at 400.000 danskere sparer for lidt op til pension og at det især står slemt til hos de små virksomheder, hvor hver anden slet ikke sparer op til pension? Måske er du en del af statistikken, og så er der ekstra god grund til at lytte med.
I denne episode ser vi nemlig nærmere på pension og hvordan du kommer godt i gang. Med os har vi Jon F. Lieberkind, Founder & co-CEO hos pensionsselskabet Grandhood – som hjælper små-og mellemstore virksomheder med at få styr på pensionen. Læs mere om Salarys integration med Grandhood her.
#9: Sådan bliver du klar til at køre din første løn
Den allerførste løn – det kan måske virke som en lidt skræmmende opgave, hvis man er helt ny iværksætter. Men det er også en vigtig milepæl, som sikrer at din virksomhed kommer godt fra start.
I denne episode af MicroHeroes går vi igennem de forskellige skridt, som du skal være opmærksom på, for at blive klar til at udbetale den første løn til dine medarbejdere. Med os har vi vores kollega Kathrine Rosenlund Nielsen, Head of Customer Success hos Salary, som snakker dig igennem processen, så du kommer sikkert i mål med den første løn.
#10: Gode råd når du starter virksomhed
Er du nyopstartet iværksætter eller overvejer du at springe ud som selvstændig? Så er det nu du skal spidse ører. I denne episode snakker vi nemlig iværksætteri og hvordan du kommer bedst muligt fra start.
Opstart af virksomhed kan være en svær tid og der er meget nyt at skulle sætte sig ind i. Derfor vil vi i denne episode hjælpe dig uden om faldgruberne, og vise dig den hurtigste vej til din startup succes. Med os i studiet har vi Anders Fogh, CEO hos Startup Central, som allerede har hjulpet tusindvis af iværksættere.
#11: Den perfekte onboarding af nye medarbejdere
Er du god til at onboarde nye medarbejdere betyder det at medarbejderne får en bedre oplevelse, de kommer hurtigere ind i tingene, og de kommer hurtigere til at skabe værdi for virksomheden. Fordelene er mange, men hvordan gør man så?
Det og meget mere kommer vi ind på i denne episode. Heldigvis får vi kyndig vejledning af Anette Thaulow, HR Business Partner hos Better Talents, som tager os i hånden og guider os sikkert igennem onboardingens mange facetter.
#12: GRØD deler opskriften på deres succesfulde digitalisering
I denne episode har vi besøg af en sand MicroHero. Med os i studiet har vi nemlig Bastian Schneider, CFO hos restaurantkæden GRØD – en af Danmarks store iværksætter succeser.
Så lyt med når Bastian deler deres fantastiske iværksætter historie, og ikke mindst, hvordan de er lykkedes med at digitalisere og effektivisere deres kæde af restauranter.
#13: Hvornår skal du bruge en revisor?
Hvornår skal du bruge en revisor eller bogholder til at styre eller bistå din virksomheds økonomi? Det spørgsmål tager vi op, når vi gennemgår reglerne på området, og diskuterer hvornår det kan være en god ide at få professionel hjælp til økonomien.
Med i studiet har Jogvan Joensen, Account Manager hos Ageras Marketplace, som med deres 10 års erfaring formidler kontakt mellem virksomheder og revisorer samt bogholdere.
#14: Udlæg uden besvær. Findes det?
Udlæg irriterer de fleste, men faktum er at næsten alle virksomheder har dem i en eller anden form. Det øger administrationen og skaber nemt en masse frustration. Hvis du nikker med, så er det her den helt rigtige episode for dig.
I denne episode snakker vi nemlig om, hvordan I kan spare tid på jeres udlæg. Til at guide os igennem junglen har vi Frederik Kromann med, indehaver af Sandgrav Solutions, som om nogen ved, hvor frustrerende og tidskrævende udlæg kan være. Læs mere om udlægshåndtering i Salary.