Hvad er dobbelt bogholderi? 

Princippet om det dobbelte bogholderi, som vi kender det i dag, blev udviklet tilbage i det 13. Århundredes Italien. Det er det mest udbredte bogføringssystem i Vesten, og stort set samtlige virksomheder og bogføringsprogrammer gør brug af dette princip i sin bogføring.

‘Det dobbelte bogholderis princip’ betyder, at enhver transaktion, som laves i en virksomhed, skal debiteres og krediteres.  Om en transaktion skal debiteres eller krediteres afhænger konkret af, hvilket art transaktionen er, og hvilken art, som kontoen der bogføres på, er.

Der findes følgende overkategorier af konti, og afhængig af kontoens saldotype, så vil en kreditering eller debitering forøge/formindske kontoens saldo:

Kontotype	Kredit/debetsaldo?	Hvordan forøges kontoens saldo?	Hvordan formindskes kontoens saldo?
Omsætning	Kreditsaldo	Krediteres	Debiteres
Omkostning	Debetsaldo	Debiteres	Krediteres
Aktiv	Debetsaldo	Debiteres	Krediteres
Passiv	Kreditsaldo	Krediteres	Debiteres
Egenkapital	Kreditsaldo	Krediteres	Debiteres

Hvis man følger det dobbelte bogholderis princip og krediterer og debiterer sine transaktioner på de korrekte kontotyper, så vil det gælde, at virksomhedens balance altid vil stemme. Det gælder nemlig at:

Aktiver = Passiver

På samme måde, så gælder det også at:

Omsætning – omkostninger = overskud

Og overskud tilføres altid egenkapitalen i virksomheden, hvorfor det gælder, at omsætning krediteres (forøger egenkapitalen ved at forøge overskuddet) og omkostninger debiteres (formindsker egenkapitalen ved at formindske overskuddet).

Herfra kan man se på et konkret bogføringseksempel på den dobbelte bogføring

Et konkret eksempel på dobbelt bogføring

Et konkret eksempel på den dobbelte bogføring kan tage udgangspunkt i en helt almindelig lønoverførsel i en virksomhed. De fleste virksomheder betaler løn til sine ansatte én gang om måneden, og hver gang der skal laves en lønkørsel, så skal der tilsvarende bogføres. Salary kan automatisk sørge for at bogføre lønposterne i det bogføringsprogram, som du bruger, så du ikke selv skal bruge en masse tid på dette.

Hvis en virksomhed udbetaler noget løn og skylder noget skat, så skal der i hvert fald tre forskellige konti i brug:

1. En omkostningskonto, som vi kan kalde ‘lønomkostninger’. Det er her, at vi bogfører alle vores omkostninger vedrørende lønnen
2. En aktivkonto, som vi kan kalde ‘bank (likvider)’. Det er her, at vi bogfører alle vores kontante ud- og indbetalinger
3. En passivkonto, som vi kan kalde ‘skyldig A-skat’. Det er her, at vi bogfører alle de penge, vi skylder i A-skat til Skat. 

Kontiene ser sådan her ud i et skema:

Kontonavn	Kontotype	Kredit/debetsaldo?	Hvordan forøges kontoens saldo?	Hvordan formindskes kontoens saldo?
Lønomkostninger	Omkostninger	Debetsaldo	Debiteres	Krediteres
Bank (likvider)	Aktiv	Debetsaldo	Debiteres	Krediteres
Skyldig A-skat	Passiv	Kreditsaldo	Krediteres	Debiteres

 

Vi udbetaler 50.000 kroner i løn (netto).
Vi skylder 40.000 kroner i A-skat

Vi tager de 50.000 kroner fra banken.

Dette bogfører vi sådan her:

Vi kan se, at vi både har debiteret 90.000 kroner og krediteret 90.000 kroner. Vi har dermed overholdt det dobbelte bogholderis princip, og hvis vi herfra opgjorde vores egenkapital, så ville vores balance også stemme.

Hvad er lovgivning ift. dobbelt bogholderi?

Det er et lovkrav for alle erhvervsdrivende virksomheder med aktivitet i Danmark, at de skal overholde bogføringsloven. Bogføringsloven stiller i midlertidig ikke krav til, hvilken bogføringsmetode, som man bør brug af, men nævner blot, at “Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang”. Til gengæld så kan offentlige myndigheder kræve indsigt i virksomheders regnskabsmateriale, skulle det blive nødvendigt, og i sådanne tilfælde er det vigtigt, at du overholder god bogføringspraksis. Da den mest udbredte metode er det dobbelte bogholderi, så kan du være sikker på, at du aldrig går helt galt i byen ved at følge denne bogføringspraksis