Hvad er debet og kredit? 

Debet og kredit er to begreber, som knytter sig til bogføringen i en virksomhed. Når man laver en transaktion gælder det, at transaktionen altid skal både debiteres og krediteres. Man kan fortolke de to poster som hinandens modsætninger. Så hvis man eksempelvis har debiteret 10.000 kroner og efterfølgende krediterer 10.000 kroner det samme sted, så vil de to poster gå ud med hinanden.
Det gælder også, at man skal kreditere og debitere forventelige “fremtidige” transaktioner. Dette kan eksempelvis være, at man skylder et beløb væk i sin virksomhed, som man så skal bogføre. Det samme gælder hvis der er nogle, som skylder din virksomhed penge. Skyldige beløb og tilgodehavende beløb kan man blot tænke på som fremtidige transaktioner – og enhver transaktion skal jo bogføres

Hvad er forskellen på debet og kredit? 

Debet og kredit er to begreber, som opfylder hver sin rolle i bogføringen, og på mange punkter er de uadskillelige, hvilket skyldes det dobbelte bogholderis princip. Det er derfor essentielt at kunne forstå, hvordan kredit og debet anvendes i praksis. Denne guide vil gennemgå de generelle principper for, hvornår noget skal krediteres og debiteres, og til sidst vil et eksempel blive gennemgået

Debetsaldo og Kreditsaldo betyder

Når man bogfører en transaktion, så bogfører man denne transaktion på en bogføringskonto. En bogføringskonto bruges til at specificere forskellige transaktioners art. Således kan man eksempelvis have en bogføringskonto, hvor alle transaktioner, som vedrører virksomhedens likvider bogføres. På samme vis kan man eks. have en bogføringskonto, hvor alle transaktioner, som vedrører skyldig A-skat bogføres eller en bogføringskonto, hvor al omsætning bogføres.

Afhængig af om bogføringskontoen hører til balancen eller hører til resultatopgørelsen kan de have en kredit- eller debetsaldo. Hvis bogføringskontoen hører til balancen, så gælder det, at bogføringskontoen kan være en aktiv- eller passivkonto. Det gælder for aktiv- og passivkontis saldi, at når man krediterer og debiterer på disse konti, så vil saldoen blive påvirket på følgende måde:

 

Aktiv Passiv
Forøger saldo Debet Kredit
Mindsker saldo Kredit Debet

 

Passiver inkluderer bl.a: Egenkapital, skyldig skat, skyldig løn, skyldig varekøb m.m.

Aktiver inkluderer bl.a: Likvider, tilgodehavender fra varesalg, biler, fabrikker, hjælpemateriel m.m.

Når man bogfører transaktioner, som har en effekt på resultatopgørelsen, så kan man tænke på følgende vis:

  1. Hvis jeg øger mine indtægter, så må jeg forøge min egenkapital, fordi indtægten, isoleret set, øger mit overskud. Jeg ved, at hvis jeg forøger mit overskud, så vil min egenkapital stige. Hvis min egenkapital skal stige, så skal jeg kreditere. Derfor skal jeg kreditere alle indtægter
  2. Hvis jeg øger mine omkostninger, så må jeg mindske min egenkapital, fordi omkostningen, isoleret set, mindsker mit overskud. Jeg ved, at hvis jeg mindsker mit overskud, så vil min egenkapital falde. Hvis min egenkapital skal falde, så skal jeg debitere. Derfor skal jeg debitere alle omkostninger

Vi kan vise dette i et skema:

Omkostninger Indtægter
Forøges ved at: Debitere Kreditere

 

De enkelte bogføringskonto kan så have en kredit- og debetsaldo. Det gælder, at:

  1. Hvis kontoens saldo forøges af at debitere -> kontoen har en debetsaldo
  2. Hvis kontoens saldo forøges af at kreditere -> kontoen har en kreditsaldo

Du kan selv prøve kræfter med bogføring hos Skats bogføringsguide.
Hvis du stadig synes, at bogføring lyder besværligt, så kan et lønsystem som Salary heldigvis hjælpe dig et stykke af vejen ved automatisk at bogføre poster vedrørende lønnen

 

Eksempel på kredit/debet

Nedenstående er et eksempel på tre transaktioner for hele året og den dertilhørende bogføring.

Transaktion 1:

“Virksomheden ‘Altid Glad ApS’ køber 100 computere til varelageret for 10.000 kroner. Købet foretages kontant”

Transaktion 2:
“Virksomheden ‘Altid Glad ApS’ udbetaler løn til sine ansatte på 20.000 kroner. Heraf skylder de 10.000 kroner i Skat, som først betales senere”

Transaktion 3:

“Virksomheden ‘Altid Glad ApS’ sælger 100 computere fra varelageret til en pris på 500 kroner pr. Styk. De modtager betaling kontant”

Altid Glad ApS har følgende bogføringskonti:

 

Kontonavn Kontonr Kontotype Kontosaldo
Omsætning 1100 Indtægt Kreditsaldo
Varekøb 2200 Omkostning Debetsaldo
Lønomkostning 2300 Omkostning Debetsaldo
Bank (likvider) 11000 Aktiv Debetsaldo
Skyldig A-skat 16100 Passiv Kreditsaldo

 

Transaktionerne kan da bogføres således:

Transaktion 1:

Kontonavn Debiteres Krediteres
Varekøb 10.000
Bank (likvider) 10.000

 

Hvis jeg køber varer for 10.000 kroner og betaler med det samme med penge fra banken, så skal jeg forøge kontoen ‘varekøb’ (debetkonto) og mindske kontoen ‘bank’ (debetkonto). Når jeg debiterer varekøbskontoen forøges dennes saldo. Når jeg krediterer banken, så mindskes dennes saldo. Det ses, at debet og kredit er lige store, og vores bogføring holder

 

Transaktion 2:

Kontonavn Debiteres Krediteres
Lønomkostning 30.000
Bank (likvider) 20.000
Skyldig A-skat 10.000


Jeg udbetaler 20.000 kroner i løn med det samme, men skylder 10.000 kroner i A-skat. Dermed har jeg en omkostning på 20.000 + 10.000 kr = 30.000 kroner. Min lønomkostningskonto er en debetsaldo, og der debiteres, da jeg forøger min omkostning. Banken er en debetkonto, og da jeg mindsker mit indestående, skal jeg kreditere denne. Skyldig A-skat er et passiv, som er en kreditkonto. Jeg forøger det, jeg skylder, og derfor krediterer jeg denne konto

 

Transaktion 3:

Kontonavn Debiteres Krediteres
Omsætning 50.000
Bank (likvider) 50.000

 

Jeg sælger for 50.000 kroner. Dette øger min omsætning. Omsætningskontoen er en kreditsaldo, og derfor krediterer jeg, når jeg forøger min omsætning. Jeg modtager betaling kontant, og derfor skal jeg forøge min konto ‘bank’. Denne konto er en debetkonto, som forøges ved at debitere, hvilket jeg gør. Nu kan vi opgøre alle saldi for de enkelte konti. Vi har:

 

Kontonavn Kontonr Kontotype Saldo efter transaktioner Krediteret /

debiteret

Omsætning 1100 Indtægt 50.000 Kredit
Varekøb 2200 Omkostning 10.000 Debet
Lønomkostning 2300 Omkostning 30.000 Debet
Bank (likvider) 11000 Aktiv 20.000 Debet
Skyldig A-skat 16100 Passiv 10.000 Kredit

 

Vi kan se, at vi har krediteret følgende:

Sum af kredit = 50.000 + 10.000 = 60.000

Vi kan se, at vi har debiteret følgende:

Sum af debet = 10.000 + 30.000 + 20.000 = 60.000

Vi kan dog se, at vores balancekonti ikke stemmer med 10.000 kroner

Vi kan også se, at vores omsætning er på 50.000, mens vores omkostninger er på 10.000+30.000 = 40.000. Det betyder, at vi har tjent 10.000 kroner for året. Vi kan da opgøre vores ultimo/afsluttende egenkapital som:

Ultimo egenkapital = Aktiver – forpligtelser

Derfor kan vi afslutte ved at opgøre vores egenkapital til:

Ultimo egenkapital = Bank – Skyldig A-skat = 20.000 – 10.000 = 10.000

For at vores balance skal stemme, så skal vi tilføje vores egenkapital, som er en kreditsaldo. Vi får så, at vores balance, ved årsafslutningen, ser sådan her ud:

Kontonavn Kontonr Kontotype Saldo efter transaktioner Krediteret /

debiteret

Bank (likvider) 11000 Aktiv 20.000 Debet
Skyldig A-skat 16100 Passiv 10.000 Kredit
Egenkapital 19999 Passiv 10.000 Kredit

 

Og dermed stemmer balancen ved årsafslutning.