Hvad er feriepenge?
Feriepenge kan grundlæggende opdeles i to grupper:
1) Ferie uden løn
Ferie uden løn er forbeholdt timeansatte. Når en timeansat holder ferie, så modtager han/hun ikke noget løn, men i stedet så sparer de feriepenge op, imens de arbejder. Feriepengene for timelønnede lyder på 12,5% af bruttolønnen, og feriepengene er også skattepligtige med A-skat og AM-bidrag. Man opsparer feriepenge fra d. 01/09 til d. 31/08, og medarbejderne kan få sine feriepenge udbetalt på Borger.dk.
2) Ferie med løn
Ferie med løn er forbeholdt fuldtidsansatte. En fuldtidsansat opsparer 2,08 feriedage om måneden, som de kan afholde, når de har lyst. Den fuldtidsansatte får så løn som normalt, hvis han/hun afholder den mængde ferie, som er opsparet. Derudover betales et ferietillæg på mindst 1% af lønnen i optjeningsperioden også til medarbejderen. Dette tillæg udbetales senest ved første feriedag, men mange vælger at udbetale ferietillægget med maj-lønnen.
Hvordan fungerer den nye ferielov?
Den nye ferielov går, grundlæggende, ud på, at medarbejdere nu optjener ferie i takt med, at de får udbetalt løn. Førhen optjente man ferie, som man så kunne afholde året efter. I dag kan man i princippet optjene ferie og afholde det med det samme. At man kan afholde ferie med det samme betyder også, at der er nye frister for indberetning og indbetaling til Feriekonto.
Er du interesseret i at vide mere om den nye ferielov, så har vi på siden her lavet en fin guide til den nye ferielov.
Prøv Salary gratis
Hvordan udregner man sine feriepenge?
Hvis du har ferie uden løn, så er dit feriepengegrundlag 12,5% af din bruttoløn. Herefter skal der trækkes skat fra grundlaget. Derfor kan beregningen af dine nettoferiepenge være lidt kompliceret, da dette beløb afhænger af dine personlige skatteforhold. En tommelfingerregel kan være, at man trækker 45% af sit feriepengegrundlag for at finde nettoferiepengene, men det er dog kun en tommelfingerregel. I så fald kan man lave beregningen:
Bruttoløn X 0,125 X 0,45 = Nettoferiepenge
Hvordan får jeg udbetalt mine feriepenge?
Læs mere om feriepenge, hvor mange feriepenge du har optjent på din feriepengekonto og hvordan du får dem udbetalt på Borger.dk.