Har du mere end 20 medarbejdere? Lad os tage en snak om, hvad Salary kan gøre for dig.

Hvad er Bruttoløn og Nettoløn?

Bruttoløn og nettoløn – forklaring og forskelle

Hvad var det nu lige, at forskellen på bruttoløn og nettoløn var? Hvordan beregnes pension? Hvor stor en del af lønnen går til skat?  Er du også i tvivl om disse ting, så læs denne korte artikel og få svaret.

Prøv Salary gratis

 

Hvad er bruttoløn?

Bruttoløn er den løn, der udgør medarbejderens samlede løngrundlag, før skat, AM-bidrag m.m. Bruttolønnen kaldes også grundlønnen.

Bruttolønnen kan, udover din faste grundløn, også inkludere forskellige tillæg og variable elementer. Det kan være overarbejdsbetaling, bonusser, provision, anciennitetstillæg eller kvalifikationstillæg. I nogle tilfælde indgår også skattepligtige personalegoder som firmabil, fri telefon eller sundhedsforsikring. Det er summen af alle disse løndele, før skat og andre fradrag, der tilsammen udgør din bruttoløn.

Hvad er nettoløn?

Nettoløn er det beløb, du får udbetalt på din konto efter skat og alle lovpligtige fradrag er trukket fra din bruttoløn. Den beregnes ved at fratrække AM-bidrag, A-skat, ATP, pensionsbidrag samt eventuelle andre fradrag som fagforeningskontingent eller personalegoder. Nettolønnen er altså din “reelle” løn, som du kan disponere over hver måned.

Eksempel på beregning af nettoløn

Lad os antage, at din bruttoløn er 30.000 kr. om måneden. Først trækkes 8 % i AM-bidrag (2.400 kr.), hvilket efterlader 27.600 kr. Herefter beregnes A-skatten, som afhænger af din trækprocent og fradrag – lad os sige ca. 8.500 kr. Når vi også fratrækker ATP og eventuelle pensionsbidrag, ender din nettoløn på omkring 18.800 kr. Det er dette beløb, du får udbetalt.

Hvordan beregnes nettoløn?

Nettolønnen beregnes som ens bruttoløn fratrukket diverse skatter. Imens bruttolønnen, for fastansatte, typisk vil være fastlagt i kontrakten og ikke vil variere fra måned til måned, så kan nettolønnen variere afhængig af dine personlige skatteforhold.

Skatter og bidrag

Det første, der typisk trækkes, er arbejdsmarkedsbidraget (AM-bidrag) på 8 %, efterfulgt af A-skat, som beregnes ud fra din trækprocent og eventuelle fradrag. Derudover kan der være fradrag til ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension), pensionsordninger samt fagforeningskontingenter og andre aftalte bidrag. Disse fradrag er med til at sikre sociale ydelser, pension og velfærdssystemet.

Således kan man ende med at skulle betale mere/mindre i skat af sin bruttoløn afhængig af, hvor meget man har tjent i løbet af året.

Forskelle mellem brutto- og nettoløn:

-Bruttoløn er før skat, nettoløn er efter skat

-Bruttolønnen er typisk fast, nettolønnen kan variere som følge af skatteforhold

-Bruttolønnen er grundlønnen, nettolønnen er den løn, som skal udbetales

Bruttoløn og pension

Mange vælger at angive både arbejdsgiver- og medarbejderbetalt pension som en procentsats af lønnen. Når man angiver procentsatsen, så beregnes pensionsindbetalingen på baggrund af bruttolønnen. Det vil sige, at en bruttoløn på eks. 10.000 kroner med 10% i pensionsbidrag resulterer i et pensionsbidrag på 1.000 kroner. Se hvor nemt det er at håndtere pension i Salarys lønsystem her.

Prøv Salary gratis

 

Salary: bruttoløn og nettoløn

Det er nemt at holde styr på sin brutto- og nettoløn i Salary. Du angiver blot grundlønnen, vi henter skatteoplysninger automatisk, og så sørger vi for, at nettolønnen altid er korrekt iht. de eksisterende skatteoplysninger.