Hvad er am-pension? 

AM-pension, eller Arbejdsmarkedspensioner, som det også kaldes, er en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing, som der indbetales til i forbindelse med dit arbejde. Pensionen indbetales typisk til et pensionsselskab i forbindelse med, at man modtager sin løn. Når ens pension er arbejdsgiveradministreret betyder det, at det er din arbejdsgiver, som står for at lave indbetalingerne til et pensionsselskab. Hvis man har en arbejdsgiveradministreret pension, så vil der automatisk blive beregnet, hvor meget der skal betales i skat af pensionsindbetalingerne eller om de er fuldt fradragsberettiget.

Hvis man modtager bidrag til sin pensionskonto i et pensionsselskab, så skelner man her mellem arbejdsgiverens bidrag til pensionen og medarbejderens bidrag til pensionen:

  1. Arbejdsgiverbidrag. Arbejdsgiveren kan, som et led i medarbejderens ansættelsesforhold, aftale at indbetale en procentsats af grundlønnen eller et fast beløb til medarbejderens pensionsopsparing. I forbindelse med, at man, som medarbejder, modtager sin løn, så vil arbejdsgiveren indbetale pensionen.
  2. Medarbejderbidrag. I overenskomsten mellem arbejdsgiver og medarbejder kan det være specificeret, at medarbejderen også betaler et bidrag til sin egen pensionsopsparing. Dette kan både være som et fast månedlige beløb eller en fast procentsats af ens grundløn. Hvis man som medarbejder skal give et bidrag til sin egen pensionsopsparing, så trækkes bidraget blot fra lønnen.

Det er ikke et lovkrav, at have en arbejdsmarkedspensionsordning, men det afhænger udelukkende af overenskomsten mellem medarbejder og arbejdsgiver. For mange faggrupper er overenskomsterne centralt forhandlede, og der vil så være arbejdsmarkedspensionsordninger inkluderet i disse.

Typer af pension

Der findes tre forskellige typer af AM-pension:

  1. Overenskomstbaseret arbejdsmarkedspension.
    Her er der tale om, at arbejdsgiverorganisationer og lønmodtagerorganisationer har forhandlet sig frem til bestemte arbejdsmarkedspensionsordninger, som gælder for medlemmerne af disse organisationer. Det kan eksempelvis være, at arbejdsgiverorganisationen, Dansk Industri, har forhandlet en overenskomst med Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor det bestemmes, at der skal betales 8% af grundlønnen i arbejdsgiverbidrag og 4% af grundlønnen i medarbejderbidrag til pensionsordningen. Er dette tilfældet, så skal alle medlemmer af de to organisationer overholde denne aftale.

    Et eksempel på en overenskomst, hvor der også bestemmes pensionsbidrag, kunne være Industriens Overenskomst 2020-2023
  2. Firmapensioner.
    Her er der tale om, at den ansatte og arbejdsgiveren selv har forhandlet sig frem til, hvor meget som skal indbetales af arbejdsgiver og medarbejder til pensionsordningen. Det vil være bestemt i ansættelseskontrakten mellem arbejdsgiver og medarbejder, og det vil heri også være bestemt hvilket pensionsselskab, som skal administrere pensionen.
  3. Tjenestemandspensioner.
    Tjenestemandspensioner omfatter kun tjenestemænd. Man kan være ansat som tjenestemand i det offentlige, enten i staten, regioner eller kommuner. Til forskel fra de to andre pensionstyper, så vil tjenestemandspensionen ikke bestå af løbende indbetalinger til en pensionsordning, men vil i stedet blot være et tilsagn om, at man kan modtage et pensionsbeløb, når man når en vis alder. Ud over pensionen til sig selv, vil der i nogle tilfælde også være mulighed for at opnå pension til en ægtefælle eller sine børn

Du kan læse mere om de forskellige typer AM-pensioner på borger.dk

Hvordan beregnes og udbetales pension? 

Pensionen beregnes enten som en procentsats af grundlønnen eller som et fast, månedligt beløb. Et eksempel kunne være, at man har følgende pensionsbidrag opgjort i procent:

Medarbejderbidrag Arbejdsgiverbidrag Samlet bidrag
4% 8% 12%

 

Hvis man modtager 10.000 kroner i grundløn, så vil man så kunne beregne bidragene som:

10.000 X 4% = 400 kr i medarbejderbidrag

10.000 X 8% = 800 kr i arbejdsgiverbidrag

10.000 X 12% = 1.200 kr i samlet bidrag

Der kan udbetales pension på fire forskellige måder:

    1. Livrentepension.
      Man kan få udbetalt livrentepensionen tidligst 5 år før man når folkepensionsalderen og kan, i princippet, få den udbetalt løbende ind til man dør. Hvis man har en livrentepension, så vil man nemlig få udbetalt et månedligt beløb, når man beslutter sig for at begynde udbetalingerne herfra. Disse beløb skal man så betale skat af. Udbetalingerne beskattes som var de lønindkomst.
    2. Ratepension
      Ratepensionen kommer i årlige udbetalinger over en periode på 10 til 25 år. Ratepensionsudbetalingerne kan tidligst komme fem år før man når folkepensionsalderen. Det gælder, at hvis du har ratepension, så skal du betale skat af pensionsudbetalingerne. Disse beskattes som var det almindelig lønindkomst
    3. Kapitalpension
      Kapitalpensionen udbetales på én gang og kan tidligst udbetales fem år før folkepensionsalderen og senest 10 år efter folkepensionsalderen. Man betaler 40% i skat af beløbet, man får udbetalt. Førhen kunne man få fradrag for indbetalingen til en kapitalpensionsordning, men det kan man ikke længere.
  • Aldersforsikring/aldersopsparing

Denne type pension bliver udbetalt på én gang og kan tidligst udbetales fem år før folkepensionsalderen og senest 10 år efter folkepensionsalderen. Når man får beløbet udbetalt, så er det skattefrit. Til gengæld må du kun indbetale 5.400 kroner om året, og så er dine indbetalinger til pensionen ikke fradragsberettiget. 

Når man skal have udbetalt sin pension, så skal man rent praktisk tage fat i sit pensionsselskab og høre dem om, hvordan man kan få udbetalt pensionen. Med Salary får du et lønsystem, som automatiserer og forsimpler den arbejdsgiveradministrerede pension