Direktør, Astina.dk om skiftet til Salary: En stor hjælp på vores vækstrejse.
Astina.dk er Danmarks største udbyder af styling og tuning produkter til biler. Astina har handlet med specialudstyr til biler i mere end 10 år, med stort fokus på god og ærlig vejledning og kundeservice. Hos Astina.dk bruger de også Salary som lønsystem. Derfor tog vi en god og ærlig snak med Astinas direktør, René Høvinghof, om Astina og deres valg af lønsystem. Læs hele interviewet her, og få et spændende indblik i en succesfuld virksomhed og dennes valg af lønsystem.
Du kan også lytte med til MicroHeroes episoden “Fra feriekaos til overblik og overskud“, hvor René er inviteret indenfor i studiet til en snak om deres oplevelser med at skifte lønsystem og hvilken betydning det har haft for virksomheden og deres ansatte.
Fortæl lidt om Astina og dig?
Jeg hedder René Høvinghof, og jeg startede Astina.dk, som er en webshop med styling og tuning dele til biler. Jeg startede shoppen for snart 13 år siden, og i dag har vi tre lokationer og beskæftiger 12 personer.
Hvordan var situationen, før I begyndte at bruge Salary?
Før brugte vi en lønservice fra et af de traditionelle lønsystemer, hvor de lavede lønnen for os. Dem har vi faktisk benyttet helt tilbage fra virksomhedens start, da jeg var eneste lønmodtager.
Hvornår indså du, at det ikke længere var en holdbar løsning for jer?
Jeg har faktisk altid styret medarbejdernes ferie i en Google Kalender og et Excel ark. Her skrev jeg op, hvornår de holdt ferie, og styrede det selv – jeg kunne simpelthen ikke finde ud af systemet fra vores daværende lønsystem. Så da vi begyndte at være en del medarbejdere, brugte jeg efterhånden så meget tid på det, at det var ved at være frustrerende. Når en medarbejder f.eks. spurgte ind til, hvor meget ferie han eller hun havde til gode, skulle jeg jo ajourføre opgørelsen i Excel, og det var ikke altid det lige var en prioriteret opgave, som gav mening. Samme problem var der med feriefridag. Og når jeg skulle foretage ændringer osv., skulle man ringe derover eller sende beskeder via systemet – og det var bare generelt tidskrævende og besværligt, når det burde kunne gøres med to tastetryk.
Så da vi bøvlede med opgørelsen ved ferieovergangen, blev jeg totalt forvirret og tænkte, at nu skal der simpelthen en bedre løsning til, og jeg begyndte derfor at sammenligne de forskellige løsninger på markedet, og valget faldt på Salary.
Hvad har været den største forskel, efter I skiftede til Salary?
Der er faktisk en masse ting, som er værd at nævne.
Den primære årsag til skiftet var, at jeg ville have styr på ferien på en nem måde. Så det bedste er, at medarbejderne selv indtaster ønsket ferie, og jeg blot godkender – Derfra er alt automatiseret, og jeg skal kun trykke på én knap, intet andet! Og at medarbejderne selv kan se deres ferie via deres login, er jo supergenialt, og giver dem et godt overblik, uden at skulle spørge mig.
Nåh ja, bør jeg nævne, at vi før betalte 22.320 kr. årligt, og nu kun skal betale 2.736 kr.? En besparelse på næsten 20.000 kr. årligt for en BEDRE løsning?! Ja, det virker tåbeligt – selv for mig!
Jeg er nødt til at lige at nævne, at når vi oprettede en ny medarbejder i det gamle lønsystem, så gik det ofte galt, og vi skulle ringe ind, før de kunne få deres systemer til at snakke sammen. Jeg har oplevet, at det tog næsten en time at oprette en medarbejder i lønsystemet – og sådan kan jeg egentligt blive ved… Nu tager det omkring 30 sekunder, og jeg kan styre alt selv – nemt og effektivt.
Sidste ting, jeg lige vil nævne, er den FANTASTISKE service, der har været i Salary, og hjælp til overflytning af data, samt oplæring i diverse regler omkring ferielov m.m. Det var måske egentlig dér, jeg frygtede, at jeg ville komme til kort, men jeg har fået LANGT, LANGT bedre kundeservice her, end jeg føler, jeg nogensinde har fået tidligere. De vil nemlig gerne bruge tid på at forklare hvorfor tingene er, som de er, så jeg selv kan klare det næste gang.
Hvilken funktion syntes du bedst om i Salary?
Må jeg kun nævne en? Jeg tænker generelt, at ideen med medarbejder login er stærk, så de selv kan følge med, og selv kan indberette ting – helt klart vigtigst for os.
Jeg vil gerne lige tilføje, at det er genialt, at man kan lave afdelinger, så nøglemedarbejdere kan stå for enkelte ansatte, osv. Det er også en stor hjælp for os i vores vækstrejse.
Hvordan har jeres ansatte taget imod det nye lønsystem?
De er superglade – ingen brok, selvom de jo nu skal indtaste noget selv, hvor jeg lavede alt før. Utroligt nok, men nu er der jo styr på det, så alle har været glade for at have overblik over deres ferie.
Hvad bruger I af andre systemer? Bogføring? Tidsregistrering? Andet?
Vi bruger Microsoft Dynamics NAV til bogføring, så det er ikke automatiseret endnu, men kommer, når vi skifter til D365. Det er en lille detalje, og i det mindste får vi nu en oversigt med alle de korrekte finanskonti at kunne bogføre til – så det er stadig langt nemmere og mere effektivt, end det gamle.
Vil du høre mere om hvordan Salary kan simplificere jeres administration? Lad os vise dig Danmarks letteste lønsystem.
Læs mere