Sammen med mine kollegaer hjælper jeg små virksomheder og iværksættere med alt inden for bogføring, regnskab, skat, moms og løn.
 

Steffen Borg

Ambassadør, Midtjylland og Nordjylland

Mit navn er Steffen, og jeg ejer Borg Regnskab. Sammen med mine kollegaer hjælper jeg små virksomheder og iværksættere med alt inden for bogføring, regnskab, skat, moms og løn.

steffen@borgregnskab.dk
+45 40 12 95 28
borgregnskab.dk

Tre vigtige spørgsmål

Hvad er det fedeste, du ved, når en ny kunde kontakter dig?
Det fedeste ved at få en ny kunde er helt klart, at man får indblik i hans eller hendes verden. Typisk kan vi give inputs, som hjælper vedkommende med at drive forretningen bedre eller nemmere. Når det lykkes, og kunden kan se resultatet på sin bundlinje og får en god mavefornemmelse, har vi leveret et fint stykke arbejde.

Hvad elsker du ved dit arbejde?
Jeg elsker kundekontakten, uanset om det er pr. e-mail, over telefonen eller ved fysiske møder. Det at få lov til at give inputs og dele erfaringer, som hjælper forretninger til succes, giver mig et kæmpe kick.

Hvilke fejl har de fleste mindre og mellemstore virksomheder, når du overtager dem som kunder?
Mange hænger fast i gamle vaner, som de slider sig igennem, fordi hverdagen er så travl, at de aldrig får skabt sig et overblik over nye, typisk digitale muligheder. Derudover har mange helt små virksomheder ikke sat sig ind i bogføring og har heller ingen interesse for det. De har ikke erfaring med arbejdet og reglerne på området og begår derfor en bunke fejl.

Det vi tilbyder dig

Hos Borg Regnskab kan vi hjælpe alle virksomhedstyper med samtlige aspekter af det at drive en forretning. Vi bistår både med den grundlæggende bogføring og hjælper også kunden med selv at automatisere bogføringen, så han eller hun sparer en bunke tid. Derudover håndterer vi de gængse, problemfyldte områder som løn, indberetning af moms og lign. Med vores baggrund fra et revisionshus kan vi assistere vores kunder fra A til Z og opstille og indberette regnskaber. Borg Regnskab er dermed ikke blot den gængse bogholder-samarbejdspartner; hos os får du lidt mere, end du er vant til, men uden at betale en høj pris. Vores største force er nemlig, at vi er vestjyske og nede på jorden. Vi har ingen fine fornemmelser, men taler et sprog, som enhver forstår. Vi ved nemlig, at styr på regnskabet giver ro i maven.